maend-bomuld

Hvem er fair2wear?

fair2wear er en forening af designere, forhandlere, producenter og importører / eksportører af tøj og tekstiler, der er produceret under hensyn til sociale og miljømæssige forhold. Foreningen har også private medlemmer der støtter formålet.

Foreningen har til formål at:

- Skabe opmærksomhed omkring de sociale og miljømæssige problemstillinger knyttet til produktion af tøj/tekstiler.

- Informere forbrugeren om, hvordan man kan sikre sig, at produktionen er foregået ansvarligt.

- Vise forbrugeren vej til netværkets medlemmer.

Deltagelse i netværket forudsætter, at man er indstillet på at dokumentere at tøjet/tekstilerne er produceret efter høje sociale og/eller miljømæssige standarder. Det betyder i praksis at vegetabilske og animalske fibre i tøjet/tekstilerne skal være produceret økologisk og at forarbejdningen skal ske med størst muligt hensyn til mennesker og miljø. Deltagerne forpligter sig til disse principper med deres underskift.